Der findes forskellige løsninger til at hvordan du kan flytte dine ejendele (‘personal effects’) til og fra Island afhængig af hvor meget du skal have flyttet.
Der findes to måder at flytte sine ejendele til Island på: med skip eller fly. Typisk vælger de fleste at flytte med skib, men det betyder ikke at dette nødvendigvis er den bedste løsning. Det kan anbefales at få tilbud (‘quotes’) fra de forskellige firmaer inden du bestiller.
Transportfirmaer
Med skib
Eimskip og Samskip er to islandske firmaer der tilbyder flytning af personlige ejendele med containerskib fra Århus til Reykjavik (og retur). Begge firmaer har også ruter fra Færøerne og Grønland. Begge firmaer tilbyder endvidere flytning af ejendele til en række forskellige lokationer i Island.
Smyril Line er et mere alsidigt firma. Smyril Line tilbyder færgerejser til Færøerne og Island med mulighed for at medbringe køretøj – men fungerer også som et cargofirma der tilbyder flytning af forskellige ejendele.
Med fly
Det islandske flyselskab Icelandair tilbyder også flytning af personlige ejendele. Til trods for at være en lidt dyrere løsning, kan dette være praktisk hvis det er tale om mere skrøbelige genstande der skal flyttes.
Toldregler i forbindelse med flytning af ejendele (til Island)
Uanset hvilken type fragt du vælger, så er det en god idé at undersøge toldreglerne for indflytning af ejendele til Island på forhånd.
Som udgangspunkt pålægges der ikke told af personlige ejendele der flyttes til Island, såfremt disse genstande flyttes i forbindelse med imigration til Island. Der er dog visse undtagelser som du skal være opmærsom på. På det islandske told og skattevæsens hjemmeside kan du læse mere og reglerne.